Værdigrundlag

 

Det pædagogiske grundlag for undervisningen på Rudolf Steiner-Skolen har sit afsæt i antroposofien, som betyder visdom om mennesket.

Rudolf Steiner (1861-1925) var grundlægger af antroposofien i begyndelsen af det 20. århundrede og beskrev selv sine tanker som en videnskab om det åndelige.

Rudolf Steiners videnskabelige tilgang til menneskets åndelighed var det, som formede grundlaget for hans pædagogik. I den betoner han vigtigheden af, at barnets udvikling og indlæring bliver stimuleret gennem en undervisning, der henvender sig til både hjerne, hjerte og vilje. Musik og kunstfag er derfor en lige så integreret del af pensum som sproglige og naturvidenskabelige fag.

Skolen vil i dialog og tæt samarbejde med eleverne og deres familier skabe et trygt og udviklende læringsmiljø, som kan være bindeled mellem det lille fællesskab og det store fællesskab; individet og samfundet.

Grundlaget for pædagogikken er udformet af Rudolf Steiner. Pædagogikken er i stadig udvikling og forholder sig til den tid vi lever i. Skolens målsætning er at ruste skolens elever til fremtiden – med fokus på dannelse, bæredygtighed og sammenhængskraft.

Undervisningens formål er at hjælpe børnene til – gennem erfaring – at kategorisere fænomener på en, for dem, hensigtsmæssig måde, så de kommer til at forstå mere og bedre. Undervisningen skal samtidig hermed udvikle lysten og evnen til at lære og tilegne sig viden og forståelse.   

Undervisningen skal i sit indhold sigte mod at udvikle og udfordre elevernes evner, færdigheder, anlæg og lyst. Eleverne skal udvikle kropslig kompetence, performative evner, manuel kunnen og intellektuelle færdigheder.

Undervisningen skal i sin form være med til at udvikle og udfordre eleverne til selvstændig stillingtagen, udvikle lydhørhed og kritisk sans, samarbejdsevne og samarbejdsvilje, initiativ og kreativitet, arbejdsglæde og gode arbejdsvaner, samt empati.

Skolens voksne skal være såvel barnets med- som modspiller i en proces, hvor undervisningen udvikles i dialog; fra lærerstyring til elevstyring henover skoleårene.

Eleverne fremstiller selv deres lærebøger ud fra den fortællende og levende undervisning, som følger en overordnet undervisningsplan, og som løbende tilpasses den enkelte klasse og den enkelte elevs behov. Eleverne er aktive deltagere i læreprocessen. Lærebogssystemer inddrages som supplement i det omfang, der er behov for det; især begyndende fra 5. klasse og opefter.

Indholdet af undervisningsplanen er tilrettelagt således, at eleverne får kundskaber om og kan indleve sig i det, de ud fra deres aldersmæssige udvikling har brug for.

Den bærende idé i Steinerpædagogikken er troen på det enkelte menneskes uendelige muligheder. Når barnet begynder i skolen, har det et, om end ubevidst, stærkt behov for at lære, blive mere og mere menneske, realisere noget individuelt og stort; kort sagt at blive skabende og dannet i ordets fulde betydning.

Skolen skal samle børn og voksne i et forpligtende fællesskab om skolens hele virke, hvor ligeværd er det grundlæggende element for fællesskabet, som er større end summen af de enkelte dele.

Skolen er i sit grundlag et folkeligt initiativ, der styres efter traditionelle danske demokratiske erfaringer, hvor den enkeltes frihed, mindretallets rettigheder og deltagernes ligeværdighed er centrale omdrejningspunkter. Børnene skal i deres dagligdag leve i og lære en sådan demokratisk praksis. De skal efter evner inddrages i beslutninger om egne forhold og på den måde vokse ind i et fællesskab, der bæres af frihed, ansvar og empati.

Det demokratiske grundprincip er en grundpille og der tilskyndes til frihed under ansvar.

Forestillingen om det frie menneske hænger tæt sammen med en åbenhed over for verden. På Steinerskolen bliver der derfor heller ikke undervist i antroposofi, da enhedsskolen hviler på en tanke om, at barnet skal rustes til selv at kunne finde sin vej i livet. Steinerskolen er således ikke udelukkende at betragte som en uddannelse, men derimod som en skole for menneskelig dannelse.

Freja Skolen står i aktiv relation til det omkringliggende samfund og har derfor en konkret stillingstagenspolitik ift. mange aktuelle emner – bl.a.: