Sandt eller falsk?

Steinerskolerne værner om åbenhed og transparens. Derfor er vi ikke blege for at gøre op med nogle af de fordomme, vi møder fra tid til anden. For selv om de tit kan give os selv et godt grin, synes vi, at det er ærgerligt, når folk misforstår os og får den forkerte opfattelse af vores uddannelse.

  1. Steinerskolerne er en religiøs sekt!
  2. Steiner var dogmatisk og opsatte regler for alt!
  3. Børnene må ikke spille fodbold!
  4. I Steinerskolerne lærer man kun de bløde fag!
  5. Eleverne må kun lege med træ
  6. Skolerne er kun for udviklingshæmmede, utilpassede og syge børn

1. Steinerskolerne er en religiøs sekt!

Falsk! Rudolf Steiners antroposofi (antropos = menneske, sofia = visdom) er et livssyn, som er erkendelsesbaseret, og som derfor i høj grad appellerer til indsigt og personlig stillingtagen. Steiner var selv kristen, men uden at gøre kristendommen til fundament for sin filosofi.

En af grundene til, at Steinerskolerne af nogle opfattes som kristne, kan være, at Rudolf Steiner på et tidspunkt inspirerede til en ny kirkedannelse, Kristensamfundet, som bygger på Steiners erkendelser og livsperspektiver. Derfor er nogle antroposoffer religiøst forankret i Kristensamfundet, uden at det på nogen måde har indflydelse på Steinerskolerne.

Tværtimod favner skolerne alle religiøse og kulturelle baggrunde blandt eleverne.

2. Steiner var dogmatisk og opsatte regler for alt!

Falsk! Steiner var meget åben, hvilket også afspejles i pædagogikken, der som et af de allervigtigste kendetegn tager udgangspunkt i det enkelte barn og møder barnet på dets præmisser på det givne tidspunkt i barnets udvikling.

Denne filosofi går igen i skolernes indlæringsmetoder, hvor pædagogikken giver retningslinjer – og ikke regler – for undervisningen.

3. Børnene må ikke spille fodbold!

Falsk! Og lidt sandt. I de små klasser vælger de fleste skoler, at fodboldspil ikke hører hjemme i frikvartererne. Til gengæld er der frit valg mellem en masse andre aktiviteter og boldspil som for eksempel håndbold, rundbold og basketball, og idræt og motion spiller en stor rolle.

I de større klasser er fodbold en del af pensum i idrætstimerne. Grunden til, at fodbold ikke er fordelagtigt i de små klasser, er, at erfaringen viser, at eleverne bliver mere aggressive og sværere at få til at falde til ro, når de efterfølgende skal have undervisning.

4. I Steinerskolerne lærer man kun de bløde fag!

Falsk! Steinerskolerne hører under den danske friskolelov, og ligesom andre friskoler er Steinerskolerne under tilsyn for at sikre, at undervisningen er på niveau med de gældende krav til friskoler. Den intellektuelle, faglige viden er samtidig et vigtigt omdrejningspunkt i Steinerpædagogikken, og Steiner selv havde både en naturvidenskabelig og humanistisk baggrund.

Men der, hvor skolerne på mange måder skiller sig ud fra de almindelige folkeskoler, er ved også at have et stort fokus på de kunstneriske, kreative og musikalske fag. Derfor er det tit det, der forbindes med en Steinerskole.

5. Eleverne må kun lege med træ

Falsk! Elevernes erfaring ved at røre ved og fornemme materialer er en grundlæggende ide i Steinerskolerne. Derfor er vi heller ikke ligeglade med, hvilke materialer og legetøj eleverne omgiver sig med.

Vi lægger vægt på, at eleverne kender til materialer og produkters oprindelse. Man forstår for eksempel bedre, hvordan brødet bliver til, hvis man har besøgt en gård og set, hvordan korn sås, høstes og omdannes til mel.

Dertil kommer, at vi værner om de rene, naturlige materialer, og derfor er der for eksempel mere træ end plastik i en Steinerskole.

6. Skolerne er kun for udviklingshæmmede, utilpassede og syge børn

Falsk! Steinerskolerne er for alle. For børn, som har præstations-vanskeligheder eller adfærdsforstyrrelser, findes der – ligesom i det offentlige skolesystem – særlige Steinerskoler: helsepædagogiske specialskoler.

Nogle gange henvender forældre sig, fordi deres børn har sociale eller faglige problemer på den skole, de går på, og forældrene overvejer at flytte dem. I sådanne tilfælde tager lærerne grundige samtaler med forældrene og eleven, og herefter vurderer de, om den enkelte klasse og klasselærer kan rumme barnet og give det nogle nye muligheder. Et kærligt og tålmodigt miljø gør, at der i hver klasse er et naturligt overskud til at klare mere, end man ellers kunne forvente, og mange børn, som tidligere har oplevet mobning eller indlæringsproblemer, vokser ved at komme i en Steinerskole. Men Steinerskolen er dog først og fremmest skabt til at være en skole for almindelige børn – og dem er der langt flest af.