Formål:
- Have udviklet færdigheder til at kunne fremstille egne billeder ved hjælp af forskellige former for redskaber og teknikker
- Kunne anvende egne og andres billeder til bestemte formål
- Have kundskaber om billedets rolle i kulturen og i samfundet, samt have et godt kendskab til fremtrædende billedkunstnere
- Have opøvet færdigheder i bedømmelse af æstetiske skønhedsværdier
- Have erfaret, at æstetisk skønhedsværdi kan tage sig ud på mangfoldige måder
Der undervises i maling og tegning i alle klasser (1. – 9. klasse)
Fagets udvikling:
- klasse:
- Malning med polariteter, f.eks. gult og blåt. Fra primærfarver til sekundærfarver.
- Grundige øvelser af malerteknisk art
- I formtegning arbejdes med linjeføring med den lige og den krumme linje, som føres frem til de første symmetriske – og geometriske former.
- I genstandstegning har læreren, gennem indføringen af bogstaverne og ud fra fortællingen, mulighed for at indfører eleverne i brugen af farvefladen, med sigte på billedlig fremstilling.
- klasse:
- Ud fra små karakteriserende historier gør man studier i farvernes væsen; viser hensyn, er i ligevægt, bytter plads ol.
- Ud fra Goethes farvecirkel arbejdes der med forskellige former for farveklange
- I formtegning øves der videre med symmetri- eller spejlingsformer
- I genstandstegning kan det grafiske og maleriske mere bevidst føres nærmere hinanden. Det er afgørende at få farven til at udfolde sig i fladen og ikke inden for en given kontur
- klasse:
- Øvelser med udgangspunkt i skabelsesberetning, hvor der af lys og mørke opstår gult, rødt og blåt
- Farvecirklens plus og minussider og samtaler om de varme og kolde farvers egenskaber, også fra en billedlig-sjælelig synsvinkel
- Dur og mol farveklange
- I formtegning videreføres øvelserne fra sidste år med dobbeltsidig symmetri og mere frie asymmetriske ligevægtsøvelser og formforvandlinger
- I genstandstegning hjælpes eleverne til ikke at blive pedantiske naturalister og tegninger udføres i frihånd, uden brug af passer og lineal. Bevidst arbejde med farvelægning, f.eks. ved at lægge flere lag oven på hinanden
- klasse:
- I malning øves det, at få farverne til at fortætte sig til former der gengiver det karakteristiske ved f.eks. et dyr eller en af de nordiske guder
- Øvelser i at skabe baggrunde, stemninger og omgivelser som de forskellige dyr og skikkelser kan stige ind i eller vokse ud fra
- I formtegning indføres krydsningsformer, gerne baseret på ornamenter og mønstre fra den nordiske og keltiske kultur
- I genstandstegning bliver motiverne stærkere og mere karakteristiske og kan evt. laves i et større format, hvor de nordiske sagers korte og knappe stil går igen med store, enkle former i entydige farver
- klasse:
- Arbejdsmåder og erfaringer fra 4. klasse videreføres, nu i tilknytning til botanik og historie
- Hemmeligheden bag farveblandinger opdages og naturens mangfoldighed af grønne toner udforskes
- I formtegning går man over til frihånds geometri. Uden passer og lineal laves opgaver med udgangspunkt i cirklen og den rette linje
- I genstandstegning indføres nu almindelige farveblyanter, som modsvare elevernes behov for større nøjagtighed og nuancering. Tegneteknikken øves, bl.a. indføres skraveringsteknikken
- klasse:
- Opgaver hentes fra f.eks. fysikundervisningen. Forskellige lysfænomener i forbindelse med optikken udtrykkes malerisk. Ud fra geografien kan man male polære landskabsstemninger og Goethes farvecirkel med de kolde og varme farve bevidstgøres igen
- Teknikken med slørmaling indføres og i den forbindelse kan mineralformer fra geologiperioden være gode opgaver
- I tegning indføres eleverne i enkel skygge- og projektionslære på baggrund af nøjagtige iagttagelser
- Kultegning indføres med tegning af kugler, kegler, cylindre som rumlige legemer. Lysindfaldet defineres og aftegnes som halv-, hel- og slagskygger
- klasse:
- I malning laves øvelser med slørmaling
- I tegning videreføres lys- og skyggeøvelserne
- Perspektivtegningen indføres efterhånden og eleven lærer at fremstille verden som den ser ud fra det personlige synspunkt
- Frihåndstegning af huse, bebyggelser og landskaber ved hjælp af perspektivet
- Skraverings- og skyggelægningsteknikker introduceres og øves
- klasse:
- I malning plejes slørteknikken og en kunstnerisk og sagkyndig dømmeevne kan oparbejdes ved at lave de samme opgaver først i vådt-i-vådt og derefter med slørteknikken
- I tegning sammenfattes geometri, projektions- og skyggelærer i forskellige opgaver, hvor mottoet er at kunne forbinde det tekniske med det skønne
- I linoleum- eller træsnit må de fysiske kræfter kombineres med koncentration og varsomhed
- klasse:
- Der arbejdes med lys – mørke kontraster på en ny måde
- Slørmaleriet kan videreføres og der arbejdes videre med opøvelse af den kunstneriske dømmeevne
- Der gives en periode i billedkunstens historie – se kunsthistorie
- I tegning fremstilles et større stillebens arbejde – f.eks. en nøjagtig gengivelse af en plakat.