Maling-tegning

Formål:

  • Have udviklet færdigheder til at kunne fremstille egne billeder ved hjælp af forskellige former for redskaber og teknikker
  • Kunne anvende egne og andres billeder til bestemte formål
  • Have kundskaber om billedets rolle i kulturen og i samfundet, samt have et godt kendskab til fremtrædende billedkunstnere
  • Have opøvet færdigheder i bedømmelse af æstetiske skønhedsværdier
  • Have erfaret, at æstetisk skønhedsværdi kan tage sig ud på mangfoldige måder

Der undervises i maling og tegning i alle klasser (1. – 9. klasse)

 

Fagets udvikling:

  1. klasse:
  • Malning med polariteter, f.eks. gult og blåt. Fra primærfarver til sekundærfarver.
  • Grundige øvelser af malerteknisk art
  • I formtegning arbejdes med linjeføring med den lige og den krumme linje, som føres frem til de første symmetriske – og geometriske former.
  • I genstandstegning har læreren, gennem indføringen af bogstaverne og ud fra fortællingen, mulighed for at indfører eleverne i brugen af farvefladen, med sigte på billedlig fremstilling.
  1. klasse:
  • Ud fra små karakteriserende historier gør man studier i farvernes væsen; viser hensyn, er i ligevægt, bytter plads ol.
  • Ud fra Goethes farvecirkel arbejdes der med forskellige former for farveklange
  • I formtegning øves der videre med symmetri- eller spejlingsformer
  • I genstandstegning kan det grafiske og maleriske mere bevidst føres nærmere hinanden. Det er afgørende at få farven til at udfolde sig i fladen og ikke inden for en given kontur
  1. klasse:
  • Øvelser med udgangspunkt i skabelsesberetning, hvor der af lys og mørke opstår gult, rødt og blåt
  • Farvecirklens plus og minussider og samtaler om de varme og kolde farvers egenskaber, også fra en billedlig-sjælelig synsvinkel
  • Dur og mol farveklange
  • I formtegning videreføres øvelserne fra sidste år med dobbeltsidig symmetri og mere frie asymmetriske ligevægtsøvelser og formforvandlinger
  • I genstandstegning hjælpes eleverne til ikke at blive pedantiske naturalister og tegninger udføres i frihånd, uden brug af passer og lineal. Bevidst arbejde med farvelægning, f.eks. ved at lægge flere lag oven på hinanden
  1. klasse:
  • I malning øves det, at få farverne til at fortætte sig til former der gengiver det karakteristiske ved f.eks. et dyr eller en af de nordiske guder
  • Øvelser i at skabe baggrunde, stemninger og omgivelser som de forskellige dyr og skikkelser kan stige ind i eller vokse ud fra
  • I formtegning indføres krydsningsformer, gerne baseret på ornamenter og mønstre fra den nordiske og keltiske kultur
  • I genstandstegning bliver motiverne stærkere og mere karakteristiske og kan evt. laves i et større format, hvor de nordiske sagers korte og knappe stil går igen med store, enkle former i entydige farver
  1. klasse:
  • Arbejdsmåder og erfaringer fra 4. klasse videreføres, nu i tilknytning til botanik og historie
  • Hemmeligheden bag farveblandinger opdages og naturens mangfoldighed af grønne toner udforskes
  • I formtegning går man over til frihånds geometri. Uden passer og lineal laves opgaver med udgangspunkt i cirklen og den rette linje
  • I genstandstegning indføres nu almindelige farveblyanter, som modsvare elevernes behov for større nøjagtighed og nuancering. Tegneteknikken øves, bl.a. indføres skraveringsteknikken
  1. klasse:
  • Opgaver hentes fra f.eks. fysikundervisningen. Forskellige lysfænomener i forbindelse med optikken udtrykkes malerisk. Ud fra geografien kan man male polære landskabsstemninger og Goethes farvecirkel med de kolde og varme farve bevidstgøres igen
  • Teknikken med slørmaling indføres og i den forbindelse kan mineralformer fra geologiperioden være gode opgaver
  • I tegning indføres eleverne i enkel skygge- og projektionslære på baggrund af nøjagtige iagttagelser
  • Kultegning indføres med tegning af kugler, kegler, cylindre som rumlige legemer. Lysindfaldet defineres og aftegnes som halv-, hel- og slagskygger
  1. klasse:
  • I malning laves øvelser med slørmaling
  • I tegning videreføres lys- og skyggeøvelserne
  • Perspektivtegningen indføres efterhånden og eleven lærer at fremstille verden som den ser ud fra det personlige synspunkt
  • Frihåndstegning af huse, bebyggelser og landskaber ved hjælp af perspektivet
  • Skraverings- og skyggelægningsteknikker introduceres og øves
  1. klasse:
  • I malning plejes slørteknikken og en kunstnerisk og sagkyndig dømmeevne kan oparbejdes ved at lave de samme opgaver først i vådt-i-vådt og derefter med slørteknikken
  • I tegning sammenfattes geometri, projektions- og skyggelærer i forskellige opgaver, hvor mottoet er at kunne forbinde det tekniske med det skønne
  • I linoleum- eller træsnit må de fysiske kræfter kombineres med koncentration og varsomhed
  1. klasse:
  • Der arbejdes med lys – mørke kontraster på en ny måde
  • Slørmaleriet kan videreføres og der arbejdes videre med opøvelse af den kunstneriske dømmeevne
  • Der gives en periode i billedkunstens historie – se kunsthistorie
  • I tegning fremstilles et større stillebens arbejde – f.eks. en nøjagtig gengivelse af en plakat.