Formål:
- Efter en tålmodig øvning have opnået en kunnen med hænderne
- Have opøvet følelser for og kundskaber om materialer og kvalitet
- Kunne følge skrevne instruktioner
- Kunne samarbejde med kammeraterne
- Kunne vurdere egne resultater i forhold til indsatsen
- Kunne strikke, hækle, sy i hånden, brodere korsting, brodere i frit naturalistisk og i abstrakt geometrisk formsprog
- Efter mønstre, have syet f.eks. et forklæde, en skjorte el. lign. på symaskine. Have udført ændringer og/eller fremstillet dragter i forbindelse med skuespil.
Der undervises i håndarbejde i alle klasser (1. – 9. klasse) i visse klasser kan det dog være periodevis ifm. skuespil
Fagets udvikling:
- klasse:
- Temaet er strikning med to pinde, hvor der evt. begyndes med at fremstille egne strikkepinde
- De lærer at tvinde en snor og efter en mindre ”strikkeprøve” som f. eks en rektangel (som monteres til en bold), strikker de ofte en dukke i retstrikning, med menneskelige proportioner i en af de fire temperamenters farve
2.- 3. klasse:
Det er lidt forskelligt, hvad den enkelte klasse har brug for. Nogle klasselærere vælger at hækle i 2. klasse, nogle i tredje.
Andre emner i de klasser kan være vævning og strikning, ret og vrang.
- Temaet er hækling med luft- og fastmasker, lige og i form
- Emnet kan være et boldnet, en pung, en taske el. lign.
- At træde en nål, fæste garn på vrangen
- Gradvist at lære montering
- Strikning af ret og vrang
- Vævning
- klasse:
- Temaet er korssting med orden på ret og vrangside
- Kunne planlægge og gennemføre et nøjagtigt broderimønster ud fra egen tegning. Motivet er ofte abstrakt geometrisk og stingene skal syes med præcision.
- klasse:
- Temaet er strikning med fem pinde
- Kunne lave oplæg og afslutning af strikningen selvstændigt
- Strikke mønstre
- Beregne mål
- Tænke tredimensionalt som f. eks sokker med hæl
- klasse:
- Tredimensionalt tekstilarbejde, f.eks. syning af en elefant el. lign.
- Kende til navne på forskellige sting, teknikker og blive sikker i brugen af redskaber til den valgte opgave
- Lave skitse og mønstre
- Farve stof
- klasse:
- Tage kørekort til elektrisk symaskine
- Kunne følge skriftlige instruktioner på mønstre
- Kunne gennemskue arbejdsgangen i et arbejde fra ide´ til mønstre, samt færdigmontering med finesser, knapper, lynlås mm.
8.- 9. klasse:
- Arbejdsgangen i tekstilindustriens massefremstilling
- Syning af beklædningsgenstand
- Fremstilling af kostumer ifm. skuespil
Formål:
- Kunne håndtere hverdagsagtige opgaver og situationer, som har tilknytning til sløjd
- Kunne planlægge et sløjdarbejde, verbalt såvel som visuelt, ud fra egen ide
- Kunne arbejde ud fra en skriftlig og illustreret tekst, vælge passende metoder, redskaber og værktøj, samt håndtere og pleje disse på et funktionelt niveau
- Kunne vælge materialer med henblik på farver, form, økonomi, miljø og funktion og forstå, hvordan forskellige valg påvirker resultatet
- Sammen med kammerater, kunne fremstille teaterkulisser og rekvisitter til teaterforestillinger
- Kunne tage ansvar og vise initiativ, samt kunne samarbejde i sløjdarbejdet
- Kunne beskrive arbejdsprocessen og produktet samt kunne bedømme, hvordan den egne arbejdsindsats har påvirket sløjdarbejdets resultat.
Der undervises i sløjd i 5. til 9. klasse
Fagets udvikling:
- klasse:
De første opgaver kan veksle mellem fantasiprægede og mere formbevidste arbejder. Hvad enten det er brugs- eller dekorationsgenstande som skal laves, skal man være opmærksom på det opdragende og bevidstgørende element der ligger i en symmetrisk form. Efter at have øvet færdighederne på strengere former, vil man lettere kunne skabe harmoni også i det asymmetriske.
Før eleverne når fagundervisningen i sløjd, går man som klasselærer ud med klassen og finder frisk materiale til de første sløjdopgaver. Det første redskab der tages i brug er kniven. Når barnet så i 5. klasse får sløjd går man videre til arbejde med huljern. Men man arbejder til at begynde med mest muligt på overfladen, med konvekse former, uden at udhule særlig meget. Der arbejdes efter billedhugger princippet med at fjerne materiale. En følelse af at have skabt en form som har naturens formprincipper i sig, vil være en god oplevelse for barnet.
Fra begyndelsen formidler man materialekundskab ud fra erfaringen. Det drejer sig om at kende de lokaletræsorter, dernæst de træmaterialer som er almindelige brugs- og handelsvarer. Konkrete eksempler på opgaver kan være legetøj i form af stiliserede dyrefigurer, fantasiformer med udgangspunkt i selve emnet, eller de mest enkle brugsting.
- klasse:
Børnene på dette alderstrin begynder at få en vis distance til tingene, følelsen for harmoni er tydelig svagere. Samtidig er bevidstheden i stand til at møde større udfordringer, f.eks. med hensyn til præcision og koncentration i arbejdet. Derfor kan man begynde med udhulningsarbejde, som giver en tilsvarende vanskelighedsgrad, både teknisk og formmæssigt. Eleverne tager et vigtigt skridt i retningen af ”at blive rigtige håndværkere”, de kan nu skabe i større frihed i forhold til mere enkle og naturgivne former, som var det foregående års opgave.
Nu begynder den første produktion af brugsgenstande, udhulede ting som skeer, øser og skåle osv. Der arbejdes fortsat ud fra helheden, dvs. at genstande fremstilles af et emne, uden sammenføjninger. ! Efter dette år er eleverne fortrolige med kniv, forskellige jern, sav, fil og rasp. De har også fået erfaring med forskellige former for overfladebehandling og finish.
- klasse:
På dette klassetrin begynder man at arbejde med sammenføjninger, finere save og præcisionsopgaver. Et eksempel på opgaven i 7. klasse kunne være bevægeligt legetøj. Et vigtigt metodisk element er at give den samme opgave til hele klassen, men at den formuleres som en ramme, sådan at eleverne får anledning til, at variere facon og funktion i en individuel udførelse.
Af nye værktøjer er det særlig høvlen der tages i anvendelse, men også bor, og enkle måleredskaber som lineal og vinkeljern tage i brug. Arbejdet skal også planlægges og på dette stade gøres det med enkle arbejdsskitser med påskrevne mål. Udførelsen skal også bygge på nøjagtige opmålinger lige som tilpasningen af de enkelte dele kræver en bestemt grad af præcision.
- & 9. klasse:
I puberteten kan man iagttage af bestemte virksomheder inden for håndværk kan have en positiv, næsten en helsebringende effekt på de unge. Et eksempel er opgaven med at høvle et stykke træ plant, med den rigtige tykkelse og vinkel. Der kræves en god rytme i håndteringen af høvlen, en rimelig fysisk viljesindsats og en kontinuerlig opmærksomhed på, hvad der sker. Der arbejdes med dyvelsamlinger og tapninger.
Et eksempel på en opgavetype kan være en hylde, et skab eller et skrin. Planlægning og arbejdstegning udvikles videre. Fra en enkel skitse udarbejdes der nu tegninger i flere plan med defineret målestoksforhold. Man øver detaljeret overføring af mål fra tegning til arbejdsstykke. Der sker for øvrigt en videreudvikling på alle områder, med sammenføjningsteknikker, eksakt brug af stemmejern mm., og materialekundskaben udvides hele tiden. Det er også på dette klassetrin, at kulisse og rekvisitfremstilling til teaterforestillinger tager fart.