Musik

Der undervises i musik i alle klasser (1.- 9. klasse)

Formål:

  • Kunne deltage i et mere avanceret korarbejde
  • Kunne deltage i orkesterarbejde
  • Have et repertoire af danse fra forskellige kulturer og tidsepoker, inklusiv vores egen kultur
  • Have musikalske kundskaber til lave egne kompositioner og til at kunne improvisere
  • Have kendskab til forskellige musikformer
  • Kunne lytte aktivt til musik og reflektere over sine indtryk og oplevelser

 

Fagets udvikling:

1.– 3. klasse generelt:

Intentionen for de første skoleår, er at musikken gennemstrømmer skoledagen. Der kan være sang og musik ved dagens begyndelse, før måltider, i tilknytning til fortællestunden, i sprogtimerne, ved afslutningen af skoledagen osv. musikken væves sammen med de mange faste hændelser som giver skoledagen en form. Det kan være sang, fløjte, klangspil osv. – musik som eleverne lytter til, musik som udøves sammen med andre, musik med bevægelser og sammen med leg.  Der sker en udvikling fra pentaton til dur og mol. Hovedvægten er på enkle melodier, folketoner, leg og musikalske oplevelse.

 

  1. klasse:

Musikken i det første skoleår baseres først og fremmest på den pentatone skala. Der øves enkle pentatone sange, sange lavet af læreren – evt. i samarbejde med klassen. Der lægges vægt på sangglæde, der vælges sange som alle kan mestre, og i fællesskab øver man sig på at finde tonen, lytte til hinanden og til at begynde og slutte samtidigt. Musikken kombineres i stor udstrækning med sanglege og bevægelser til sangene.  I løbet af året introduceres pentatonfløjten.  Der fokuseres på udvikling af rigtig stemmebrug og gehør gennem enstemmigt fællessang og fløjtespil

  1. klasse:

Temaerne fra 1. klasse fortsætter og udbygges i dette skoleår, og der tilstræbes en rolig progression med hensyn til klassens fælles færdigheder.

  1. klasse:

Som i de tidligere år vælges der sange med tilknytning til fortællestoffet, og endvidere sker der introduktion til kanonsang.  I forbindelse med indføringen af C-fløjten introduceres noderne, nodenavne og nodesystemer for første gang.  I løbet af skoleåret begynder den første violinundervisning, som en fælles klasseundervisning.

  1. – 6. klasse generelt:

I de tre første skoleår er det hovedsaligt sådan, at musikken retter sig efter barnet, i den forstand, at det er en overordnet intention at vække begejstring for musik, glæde ved at lytte til og udøve sang og samspil i klassen. Når dette er etableret ved 9 – 10 års alderen, kan man arbejde med musik som fordrer en gradvis oparbejdelse af kundskaber og færdigheder inden for sang og samspil. Den flerstemmige musik kræver en ny præcision og børnene må så at sige rette sig efter musikken, noget som kræver en stabil øvning.  Overordnet sker en opøvelse af de musikalske færdigheder og en fortrolighed med de forskellige musikalske elementer. Musikken følger de kulturhistoriske temaer i hovedfag.

 

  1. klasse:
  • Nye sange knyttes også på dette alderstrin til fortællestoffet
  • introduktion af tostemmig sang
  • 2- og 3-delt takt og rytmiske øvelser gennemgås
  • på fløjten introduceres ligeledes tostemmige stykker
  • violinundervisningen fortsætter som fælles undervisning
  • Nodelæren påbegyndes i tilknytning til brøkregning
  • I slutningen af året vælger eleverne et nyt instrument, hvis ikke de fortsætter på violin
  1. klasse:
  • tiden er kommet til kommet til at nuancere det musikalske udtryk – stærkt/svagt, hurtigt/ langsomt
  • mere krævende kanons og flerstemmige sange
  • på fløjten øves trestemmige stykker, evt. med introduktion af alt og tenorfløjte
  • der øves nodelæsning, laves egne små kompositioner, samt arbejdes med kvintcirklen. Nu sætter en ugentlig individuel instrumentalundervisning ind i stedet for fællesøvningen. Eleverne dygtiggør sig på de individuelle instrumenter
  1. klasse:
  • To- og trestemmige folkeviser
  • Udvikle en sikker følelse for oktav- og grundtone
  • Basnoder indføres – evt. indføres også basfløjten
  • Nodesystemets udvikling og de forskellige nøgler
  • Klasseorkesteret dannes og øver én gang ugentlig

 

 

 

  1. – 9. klasse generelt:

I disse år er hovedopgaven at finde frem til den musik, som eleverne selv kan deltage aktivt i udformningen af. Repertoiret udvides med f.eks. etnisk musik og populærmusik i tilknytning til det mere klassiske musik.

 

  1. klasse:
  • Sange med enkle basstemmer, gerne tre- og firestemmige renæssance musik, negrospirituals ol. der passer i forbindelse med de store opdagelser.
  • Klasseorkesteret fortsætter
  1. og 9. klasse:
  • Mere moderne viser
  • Enkle flerstemmige arrangementer med melodier der tager hensyn til drengenes skift i stemmeleje
  • Sange fra musicals o. l.
  • Overskolens symfoniorkester
  • Musikhistorie
  • Musikformer og instrumentlære

 

Eurytmi

 

Der undervises i eurytmi i alle klasser (1. – 9. klasse)

Formål:

Have gode færdigheder i eurytmiens grundelementer:

  • Lydeurytmi

o F.eks. vokaler, konsonanter og forskellige digtformer

o Forskellige grammatiske formprincipper og bevægelser til forskellige sproglige stemninger, f.eks. glæde, sorg o.l.

  • Toneeurytmi

o Takt, rytme, melodi og harmoni

o Danne egne former til musikken

o Bevægelser til intervallerne

o Større rumlige former samt forskellige koordinations- og koncentrationsøvelser

o Sociale øvelser

o Rytmeøvelser

 

Fagets udvikling:

Valget af øvelsesstof bygger både på en indsigt i den kvalitative signatur for de enkelte klassetrin som kommer frem i den 12-årige undervisningsplan for steinerskolerne, på erfaringer af hvad som egner sig af tekst- og musikgrundlag, og på en iagttagelse af, hvad den enkelte konkrete gruppe af elever har brug for.

Generelt om 1. – 4. klasse:

I disse skoleår bliver eurytmi givet i én time pr. uge. Undervisningen bygger først og fremmet på fællesskabet i gruppen, klassen holdes samlet så længe det gennemførligt. Eleverne lærer fagets grundelementer først og fremmet ved at efterligne.

 

  1. klasse:
  • lære at orientere sig både mod kredsens centrum og ud fra sig selv, ”efter næsen”
  • Enkle formelementerne, som en ret linje og bue øves
  • Forskellige former for gangarter og bevægelser øves
  • Kropslig bevidstgørelse i forhold til rummet gennem rytmisk leg
  • I lydeurytmien giver eventyr materiale til rammehistorier, hvor der flettes forskellige bevægelseselementer ind
  • I toneeurytmien er det rytmiske lege med klappen og gå rytmer til pentaton musik.
  1. klasse:
  • kredsen er forsat det grundlæggende formprincip og udgangspunkt
  • Spejlbillede former og lemniskat former med frontal bevægelsesretning
  • Enkel inddeling af gruppen
  • Øvelser der bygger på kontrasten mellem dyrs mennesker bevægelsesformer
  • I lydeurytmien knyttes til enkle rytmiske tekster
  • Begyndende systematisk indføring i grundbevægelser for konsonanter og vokaler
  • I toneeurytmien er det fortsat pentaton musik, enkel tone højder, enkle bevægelser til motiv og fraser i musikken, musikalske rytmer, flow og nøjagtighed i bevægelsen
  1. klasse:
  • Lemniskatformer
  • Orientering i rummet i forhold til midtpunktet
  • Sammentrækning og udvidelse
  • Fletteformer i kæde på kredsen. Formen for vokalen E i alle varianter
  • De fire klassiske elementer: jord – luft – ild – vand
  • I lydeurytmien skal undervisningen understøtte oplevelsen af sprogets iboende kvaliteter
  • Bevidstgørelse af lydgebærder
  • I toneeurytmien er det rytmiske motiver, tonehøjden som bevægelse, dur og mol, bevidstgørelse af tonernes navne
  1. klasse:
  • Frontale bevægelsesformer mere systematisk, kredsen opløses
  • Arbejdet med kobberstave introduceres og bruges til forskellige koncentrationsøvelser i kombination med musik, rytmer eller vers
  • I lydeurytmien skal eleverne efterhånden alle lydgebærder for hele alfabetet
  • Introduktion til de første eurytmiske grammatikformer
  • Enkle apollinske former
  • I toneeurytmien er det bevidstgørelsen af takt og øvning af forskellige taktarter
  • Bevidstgørelse af rytmer, forskellige nodeværdier og betoninger. C-dur skalaens tonebevægelser.

Generelt om 5. – 9. klasse:

Fra med 5. klasse øges undervisningstiden til to ugentlige timer, på enkelte klassetrin kan klasser være delt i to grupper. Eurytmiundervisningen er nu gradvist blevet forandret fra et legende fag til et bevægelsesfag, hvor eleverne gennem øvelser udvikler specielle færdigheder. Der kræves mere præcision og stilfuldhed af eleverne og en stærkere grad af socialt samspil i gruppen.

  1. klasse:
  • Geometriske formationer i rummet, f.eks. pentagram og harmonisk ottetal
  • Ottetalsform med anapestrytme i fødderne
  • Mere komplicerede gruppekoreografier kan indføres
  • Lydgebærder differentieres og arbejdet med grammatikalske former fortsætter
  • Bevidstgørelse af stigende og faldende rytmer
  • Musik fra barokken og klassisk tid
  • Udvikling af øvelser fra kvint til oktav.
  1. klasse:
  • Alle stavøvelser er aktuelle
  • Trekants- og firkantsforvandlinger påbegyndes
  • Koordinations- og koncentrationsøvelser i kanon
  • Udarbejdelsen af kvaliteter som pathos og ethos, dramatisk og lyrisk i tilknytning til tekst
  • Grundlæggende rytmer som kort – lang og taktarterne betont – ubetont, er nu færdigheder
  • Introducere intervallerne med skridtlængder, lytte sig til intervallerne
  • Længere musikstykker med takt – rytme og tonehøjde
  1. klasse:
  • Øvelser i at bruge alle rummets dimensioner og bruge retningerne som udtryk
  • Tre-delt gang
  • Sjælegester og fodstillinger anvendt dramatisk eller humoristisk
  • Arbejde med former og lydgebærder til ballader og humoresker
  • Øvelse af intervallerne fortsætter og menneskearmens ”musikalske” opbygning tages op i tilknytning til anatomiundervisningen
  1. klasse:
  • Øvelser med indslag med mere fysik udfordring, hurtighed og bevidst dynamik i bevægelserne
  • Rytme med modrytme ved brug af hoved, hænder og fødder
  • Vægt på brug af eurytmiske elementer i dramatisk sammenhæng
  • Udarbejde ballader, kor, roller, masker og hovedstillinger
  • I toneeurytmien vedligeholdes de grundlæggende færdigheder og der indføres elementer som synkobe, bas og diskant. Der lægges vægt på store bevægelsesforløb og formforvandlinger i det musikalske
  1. klasse:
  • Grundøvelserne bygger på kontraster mellem sammentrækning og udvidelse, lys og mørke, inde og ude
  • Bevidstgørelse af forskellige bevægelsesmåder i forhold til indhold eller kvalitet i tekst og musik. Teoretisk behandling af eurytmiske strukturer og elementer
  • I lydeurytmien er det grammatikken og en fortsat udarbejdelse af de apollinske former
  • Det horisontale og det vertikale i musikken, dvs. melodi og harmoni. Konsonanser og dissonanser

• Egne koreografier til små tekster og melodier