Biologi

Biologi

Formål:

Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer, mennesket og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelsen af biologi. Der skal lægges vægt på forståelsen af sammenhænge.

Undervisningen skal vække interessen for sundhed og miljø, naturen i alle dens tilskikkelser og fremme glæde ved natur og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger.

Elevernes ansvarlighed over for natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen.

 

Der undervises i biologi på 8. og 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

• De levende organismer og deres omgivende natur
• Miljø og sundhed
• Biologiens anvendelse
• Arbejdsmåder og tankegange

 

De levende organismer og deres omgivende natur:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:

• kende og beskrive udvalgte organismer, deres livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser
• kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme
• redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed og evolution

 

Miljø og sundhed:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:

• beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner
• kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed
• beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling
• forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskers sundhed og den omgivende natur

 

 

Biologiens anvendelse:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:

• undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen
• forholde sig til moderne bioteknologisk anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen

 

Arbejdsmåder og tankegange:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:

• søge biologisk viden og forståelse gennem egene undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet
• undersøge udvalgte biotoper med deres biologiske mangfoldighed
• kende til, hvordan biologisk viden bliver til gennem naturvidenskabelige arbejdsmetoder
• genkende biologiske argumenter og modeller i samfundsdebatten samt overveje deres muligheder og begrænsninger
• forholde sig til værdier og interessemodsætninger knyttet til problemstillinger med biologisk indhold

 

Fagets udvikling:

7. klassetrin:

Et særligt tema for 7. klasse er menneskets biologi, ofte kaldet menneskekundskab. Ud fra sundhed og sygdom behandles alle menneskets organer, blodkredsløbet, respiration og fordøjelse ud fra en helhed og en fænomenologisk måde, ved at man i undervisningen lægger vægt på det eleverne selv kan observere og erfare.

På dette alderstrin er det frugtbart at tage emner op som eleverne kender: søvn- og dagsrytmer, mad og nydelsesmidler, tøj og varmeregulering, sygdom og medicin. Dette gøres på en saglig og ikke moraliserende måde. Derved kan sundheds- og ernæringsspørgsmål få en alsidig behandling ud fra en naturlig sammenhæng, og det er desuden vigtig at arbejde med rusmiddel-problematikken.

Emner som tobak, alkohol, narkotika og brug og misbrug tages op, og dets følger i dagens samfund belyses. Sundhed og ernæring er vigtige emner på dette klassetrin, og de emner som her er beskrevet i biologien, tages også op i forbindelse med geografi, historie og kemi.

I ernæringslæren findes der tre hovedgrupper: Stivelse og sukker, fedt og æggehvidestoffer. Disse stoffer undersøges i forbindelse med stofskiftet. I en ganske særlig fin harmoni, finder man disse tre stoffer i modermælken. Man kan gå ind på de forskellige næringsmidlers historie, f.eks. kartoflen og tilvejekomst og fremstilling sukker. Animalske – og vegetabilske fedtstoffer bliver behandlet, ligesom man i forbindelse med behandlingen af æggehvidestoffer arbejder med mælke- og osteproduktion. Vigtigheden af salt behandles, og eleverne oplever, at vores næring ikke blot tages fra plante- og dyreverdenen, men at også mineralriget er repræsenteret. Biernes liv og honning kan med stor fordel behandles på dette klassetrin.

Fordøjelsen bliver behandlet ud fra egne erfaringer og oplevelser, først på et senere klasetrin bliver det mere udførligt behandlet.

Ind- og udånding bliver udførligt beskrevet og behandlet også i forbindelse med sundhedsspørgsmål som lungesygdomme og virkning af rygning. Også behovet for at holde kroppen varm bliver behandlet. I forbindelse med disse tre områder: ernæring, ånding og varmebehov, vil det være naturligt at inddrage dyreverden og se på f.eks. drøvtyggernes fordøjelsessystem, fiskenes gæller, sælernes fedtlag osv.

 

8. klassetrin:

Menneskets biologi tages op på dette klassetrin i form af en beskrivelse og undersøgelse af kroppens bygning, med hovedvægten lagt på det som kan belyses ud fra fysik og mekanik. I denne sammenhæng gennemgås skelettets knogler, ligeledes vægtstangprincippet i lemmernes bevægelser, de forskellige typer led og knoglernes opbygning ud fra deres bære- og støttefunktioner. Musklerne og deres brug, slidtage og træning kan også behandles.

De vigtigste sanser gennemgås, særlig øjets og ørets indre opbygning. Der arbejdes med øjelinsens lysbrydning eller mekanikken i mellemørets knogler. Enkle sammenligninger med knogle- eller sansesystemet hos dyrene kan behandles. Ved at betragte det menneskelige skelet, har eleverne erfaring fra geologi og kemi hvor kalken er blevet behandlet. Elevernes bevidsthed bliver vendt mod den egenart, at knoglerne hos spædbørn er meget bløde og i løbet af livet bliver hårdere. Omvendt kan man iagttage, at spædbarnets fedtdepoter er i overvægt, mens det hos gamle mennesker er skelettet der træde tydeligt frem. Sådanne eksempler er med til at vække elevernes interesse for faget og deres omverden. Navne og antal på knoglernes læres, ligesom de forskellige knogler tegnes. På denne måde oplever eleverne, hvordan hovedskallen har sin runde og beskyttende form, mens lemmerne er hårde indefra og bløde udenpå. Tænderne og deres udvikling er spændende og tankevækkende også set i forhold til dyreverden. Der vises hvordan musklerne og senerne holder skelettet sammen.

Gennem at fremstille dyr og planter i sine økologiske sammenhænge, f.eks. ved at skildre udvalgte biotoper, søger undervisningen at befæste elevernes kundskaber om og forståelse af helheden. Her kan gives eksempler på symbioser, gensidighed afhængighed og ligevægt, som kan føre til forståelse af den økologiske helhed i en biotop; alle led som er nødvendige og uundværlige for hinanden. Disse naturfaglige mål i biologien kan nås på forskellige måder. Klasen tager således på en uges landbrugspraktik og både undervejs og tilbage i klasseværelset behandles landbrugets og kulturplanternes udvikling, kulturlandskabets historie, opdagelse af kunstgødning, forskellige syn på landbrug og samfund, alt sammen begrundet i menneskets positive plads i naturen, mennesket som kulturskaber og forædler.

 

9. klassetrin:

Menneskets overflade og fosterudvikling. Menneskets overflade – den udvendige såvel som den indvendige – er der, vi møder vor omverden. Vi oplever de nærmeste omgivelser via sanserne i huden og munden. Huden er også vores visitkort, der afslører intime detaljer om vores alder, race, sinds- og sundhedstilstand, vi pynter den med makeup, tatoveringer og piercinger, dækker den til, og afdækker den efter modens luner. Den indvendige overflade er mere hemmelig, men dog nødvendig, for at holde fremmedelementer ude af organismen. Ingen næringsstoffer kommer uforandret ind i kroppen, som vil afvise alt, den ikke genkender som sig selv.

Fosterudvikling og økologi. Menneskets egen forplantning er et område, som kan behandles på mange måder. Tidligere tiders forsigtighed er blevet afløst af en større åbenhed med alle dets positive sider, men som også almindeliggør alt det spændende og mystiske som ligger til grund for vores egen konception, fosterudvikling og fødsel. Det er derfor en pædagogisk opgave at bevare noget af det ”hellige” som med rette er knyttet til dette intime område, samtidig med at man går sagligt ind i fosterets liv og udvikling. I forlængelse af dette er det naturligt at behandle mange af de spørgsmål og problemer, som er knyttet til seksuallivet og til samliv i videste forstand.