1. Hvilke børn bliver optaget på en Steinerskole?
2. Hvem var Rudolf Steiner, og hvad har han at gøre med pædagogikken?
3. Skal et barn være musisk begavet for at være egnet til Steinerskolen?
4. Er der mange børn med indlæringsvanskeligheder på en Steinerskole?
5. Er det rigtigt, at Steinerskoler altid har mange elever i hver klasse?
6. Er det rigtigt, at der ikke findes karakterer på en Steinerskole?
7. Er børnene overhovedet motiverede for at lære noget, når de ikke får karakterer?
8. Er Steinerpædagogik ikke at foregøgle en problemfri idyl?
9. Er det rigtigt, at forældrene selv skal gøre rent på en Steinerskole?
10. Er Steinerskolen dyr?
11. Steinerskoler kalder sig “frie skoler”. Betyder det, at børnene bare kan gøre, hvad de vil?
12. Hvorfor har børnene i de første skoleår den samme klasselærer i rigtigt mange fag?
13. Går undervisningen i alle de kreative fag ikke ud over de basale fag som dansk og regning?
14. Hvad forstår man ved periodeundervisning?
15. Hvordan er overgangen fra Steinerskole til andre uddannelser?
16. Hvordan bliver elever i overskolen forberedt på arbejdslivet?
17. Kommer forberedelse til eksamener på Steinerskoler ikke til kort, når der er så mange praktikophold, og tiden bliver brugt på at spille teater og arbejde håndværksmæssigt?
18. Er der noget om, at Steinerpædagogik er mest til små børn, ikke til de store?
19. Hvad er eurytmi?
20. Hvordan er Steinerskolers syn på brug af IT i undervisningen?
20 spørgsmål om Steinerpædagogikken
21. Hvilke børn bliver optaget på en Steinerskole?

1. Hvilke børn bliver optaget på en Steinerskole?

Rudolf-Steiner-skoler er grundlæggende åbne for alle børn – uanset religion, hudfarve, køn og forældreindtægter. På de fleste skoler afholder man informationsmøder, hvor forældrene kan høre nærmere om skolen og dens pædagogik. I forbindelse med optagelse, bliver der holdt en optagelsessamtale for hvert enkelt barn. Det gælder både for børn, som begynder i 1. klasse og ældre børn, som måske ønsker et skoleskift.

På nogle skoler er der venteliste. Derfor er det en god ide at få skrevet sit barn op allerede mens det går i børnehave. Hvis du ønsker det, så vil der ofte være mulighed for at blive inviteret til større arrangementer, hvor du og dit barn kan lære skolen at kende, inden I begynder.

Nogle skoler ligger i nærheden af en Steinerbørnehave og alle skoler har en SFO (SkoleFritidsOrdning). Steinerskolen er 12-årig, men en del skoler har ikke de øverste klassetrin. Du kan undersøge, hvor mange klassetrin den enkelte skole har ved at klikke dig ind på skolerne.

Mange skoler har også et nyhedsbrev, som ligger på skolens hjemmeside. Her kan du få fornemmelse af, hvilke aktiviteter og arrangementer, der foregår på skolen.
2. Hvem var Rudolf Steiner, og hvad har han at gøre med pædagogikken?

Rudolf Steiner er grundlæggeren af Steinerpædagogikken. Emil Molt, ejer af Waldorf-Astoria- cigaretfabrikken i Stuttgart, grundlagde Waldorfskolen sammen med ham i 1919. Pædagogikkens indhold og metode bygger på Rudolf Steiners teorier om børn og unges udvikling. Rudolf Steiners åndsvidenskabelige forskning har -foruden i pædagogikken sat sig spor i det biodynamiske landbrug, i lægevidenskaben og i kunsten.

På Steinerskolerne forholder lærerne sig praktisk til Rudolf Steiners tankegods. Det betyder, at de ikke bare gør-som-vi-plejer, uafhængigt af udviklingen i samfundet. Rudolf Steiner er deres inspirationskilde, men de fortolker og praktiserer hans teori i det aktuelle samfunds virkelighed.
3. Skal et barn være musisk begavet for at være egnet til Steinerskolen?

Steinerskolen er en skole for alle elever. Når Steinerskoleelever maler, tegner, plasticerer eller hugger i sten, er processen vigtigere end resultatet. Ved processen øver børnene færdigheder ud over de rent kunstneriske. Steinerlærere bestræber sig for at udvikle deres elevers forstand, kreativitet og personlighed på en afbalanceret måde.

Lærerne, som underviser i de kunstneriske fag, er oftest uddannet indenfor disse. Det gør, at eleverne lærer af fagpersoner, som brænder for netop deres kunstart.

Sang og musik fylder meget på en Steinerskole, og det er imponerende at se en hel 5. klasses elever spille Mozart på violin – ikke fordi de er særligt musisk begavede, men fordi de alle kan lære det, når motivation og engagement er til stede.
4. Er der mange børn med indlæringsvanskeligheder på en Steinerskole?
For børn, som har præstationsvanskeligheder eller adfærdsforstyrrelser, findes der – ligesom i det offentlige skolesystem – særlige Steinerskoler: helsepædagogiske specialskoler. På de almindelige Steinerskoler går den samme slags børn som på offentlige skoler. På Steinerskoler arbejder man ud over de boglige discipliner også bevidst med at udvikle børnenes sociale, håndværksmæssige og kunstneriske færdigheder. Det gør vi, fordi vi lægger vægt på, at det er hele mennesket, der skal dannes og ikke kun den intellektuelle del.
Nogle gange henvender forældre sig, fordi deres børn har sociale eller faglige problemer på den skole, de går på og forældrene overvejer at flytte dem. I sådanne tilfælde tager lærerne grundige samtaler med forældrene og eleven og herefter vurderer de om den enkelte klasse og klasselærer kan rumme det barnet og give det nogle nye muligheder. Et kærligt og tålmodigt miljø gør, at der i hver klasse er et naturligt overskud til at klare mere, end man ellers kunne forvente og mange børn, som tidligere har oplevet mobning eller indlæringsproblemer vokser ved at komme i Steinerskole. Men Steinerskolen er dog først og fremmest skabt til at være en skole for almindelige børn – og dem er der langt flest af.

 

5. Er det rigtigt, at Steinerskoler altid har mange elever i hver klasse?

Det er forskelligt fra skole til skole. På nogle skoler har man meget små klasser og nogle af disse kan være samlæste, således at f.eks. 3. og 4. klasse har nogle timer sammen. På de fleste skoler er grundreglen, at der kan være op til 28 elever i en klasse. I mange fag bliver klasserne delt op i to grupper. Børn, som har det nemmere i et fag, hjælper dem, der har det sværere. Elever, som opfatter særlig hurtigt, får ekstraopgaver af læreren.

I en stor klasse med mange forskellige personligheder, temperamenter og egenskaber opstår et socialt fællesskab i løbet af skoletiden, hvor de unge lærer mange forskellige menneskelige sider at kende gennem hinanden.

På Steinerskolerne ser vi ikke en værdi i, at der er få elever i en klasse. For at en klasse kan fungere godt, er det vigtigt, at der er flere sociale grupper, som den enkelte elev kan vælge mellem. Det er der ikke, hvis der er for få i klassen. Det er ikke bare teori, men erfaring fra flere Steinerskoler, der har eksisteret i mange år.

6. Er det rigtigt, at der ikke findes karakterer på en Steinerskole?

På en Steinerskole giver lærerne ikke karakterer og eleverne går ikke til eksamen. Tanken er, at eleverne skal lære for livet og fordi de oplever det som meningsfuldt, ikke fordi de skal opnå gode karakterer.

Lærerne ser selvfølgelig alle elevarbejder, men i stedet for at give karakterer, så skriver de individuelle vurderinger. I hvert fag skriver læreren en udførlig vurdering af elevens personlige udvikling og indlæringsfremskridt. Dette kalder vi et vidnesbyrd.

Steinerpædagogikken retter sig efter børnenes og de unges udviklingsfaser. Derfor er det ikke kun vidensfremskridt, som er vigtige, men også udviklingen i de disciplinære, musiske og sociale kompetencer. Lærerne søger at have fokus på alle disse dele, såvel i sin undervisning som i vurderingen af den enkelte elevs styrker og udfordringer.

På Steinerskoler vurderes eleverne altså ud fra deres samlede præstationer og fremskridt. Den vidensmæssige præstation kan imidlertid til hver en tid tages ud af vidnesbyrdet og omsættes til en almindelig standpunktskarakter.

Når nogle elever har behov for særlig støtte, så tilbyder en del skoler specialundervisning og ellers aftaler man mellem forældre, lærere, psykolog eller andre relevante parter, hvordan barnet bedst kan støttes.
7. Er børnene overhovedet motiverede for at lære noget, når de ikke får karakterer?

Steinerundervisningen tager udgangspunkt i elevernes udviklingsfaser og prøver at være livsnær. Børn og unge bliver initiativrige, hvis man møder dem, hvor de er. Det giver en naturlig motivation for at lære.

Hvis man som forældre eller som besøgende oplever, hvad børnene i de forskellige klasser har produceret af færdige plancher, malerier og skulpturer, eller møder dem inden, de skal optræde med et teaterstykke, vil man ikke være i tvivl: Motivation er et nøgleord. Ikke den motivation, der kommer af frygt for ikke at slå til eller lide nederlag; men den, der kommer af de gode oplevelser i processer, som fører frem til konkrete resultater. I fællesskab, men også personligt, for den enkelte.

8. Er Steinerpædagogik ikke at foregøgle en problemfri idyl? Kan eleverne senere klare livets barske realiteter?

I en skole, som ikke kun udvikler intellektuelle færdigheder, har man mulighed for at udvikle nøglekvalifikationer som samarbejdsevne, kreativitet og evne til at tænke projekt- og procesorienteret. At arbejde koncentreret med mange forskellige fag som vægtes ligeværdigt – på en Steinerskole er “formning” ikke bare et forlænget frikvarter – giver eleverne en indsigt i egne evner, som mange voksne først erkender adskillige år efter deres skoletid. Desuden betyder vægtningen af de kreative fag, at alle elever oplever, at de har styrker og svagheder. Nogle er rigtigt dygtige til matematik og engelsk, men kan ikke få træet til at makke ret i sløjdtimen, mens andre har det lige modsat. Der bliver mulighed for at se hinanden og lære af hinanden.

Et professionelt konsulentfirma har udarbejdet en rapport over, hvor 20 årgange, der afsluttede en skolegang på 4 forskellige Steinerskoler i Danmark, gik hen bagefter. Den viser, at vores elever godt kan klare “livets barske realiteter”, når de forlader skolen. Den særlige styrke, de har, er lysten til at lære mere samt en klar bevidsthed om, hvad de er gode til. De har prøvet mange forskellige ting i løbet af deres skoletid, og det er blevet værdsat ud fra en bred menneskelig forståelse. Det ser ud til at være en god ballast i det videre forløb. Bemærkelsesværdigt mange tager videregående uddannelser.

9. Er det rigtigt, at forældrene selv skal gøre rent på en Steinerskole?

På mange Steinerskoler har man forældrerengøring, ligesom det forventes, at forældrene deltager aktivt i mange andre gøremål og projekter på skolen. Det kan være etablering af legeplads, vedligeholdelse af bygninger, maling af klasseværelse, plantning af træer og buske. Ofte foregår sådanne aktiviteter på fælles arbejdsweekender, hvor man får lejlighed til at lære andre forældre, elever og lærere at kende.

Det, der er vigtigt på en Steinerskole, er forældrerollen: At skolen drives af forældre og lærere i fællesskab, og at der hjemme hos forældrene bliver fulgt op på det, børnene lærer i skolen. På en Steinerskole kan man sige, at børn og forældre “går i skole sammen”; men det er altid den voksne, der er det gode eksempel. Det gælder såvel forældre som lærere.

10. Er Steinerskolen dyr?

Man må selvfølgelig gøre sig klart, at en Steinerskole er en friskole, og at der derfor er forældrebetaling. Der er forskellige offentlige tilskud til en friskole, og i almindelighed er der tradition for at søge fonde og anden støtte til forskellige projekter. Forældrebetalingen kommer man dog ikke udenom.

Det er den enkelte skoles bestyrelse, der har det formelle ansvar for skolens økonomi og det er dem, der fastsætter prisen. De fleste bestyrelsesmedlemmer er selv forældre og har naturligvis ingen interesse i, at skolen skal være dyr, endsige i at bruge penge ineffektivt. De fleste skoler giver søskendemoderation, således, at man betaler fuld pris for første barn og mindre for de næste. Endelig kan man søge bestyrelsen om “friplads”, hvis man har en særligt anstrengt økonomi. Repræsentanter for bestyrelsen vil da vurdere den enkeltes betalingsevne.

11. Steinerskoler kalder sig “frie skoler”. Betyder det, at børnene bare kan gøre, hvad de vil?

En fri skole er en skole, der inden for den almindelige lovgivning har sin egen målsætning og egen tilgang til, hvordan den vil leve op til denne målsætning. Dog kræves det, at en fri skole har ansat en tilsynsførende, som årligt skriftligt aflægger en rapport, der bevidner over for undervisningsministeriet, og offentligheden i det hele taget, at skolen kan stå mål med de faglige krav og resultater, der forlanges i folkeskolerne.

På Steinerskolerne er idealet, at der opbygges et forhold til eleverne, som er præget af “kærlig autoritet”. Læreren er det gode eksempel og sætter rammerne for det rimelige. Børn leder på den anden side naturligt efter deres grænser. Når børnene fornemmer grænserne fra de voksne, føler de på den ene side en sikkerhed og på den anden side en trang til at udvikle deres egen personlighed. I løbet af skoletiden forvandler lærer-elev-forholdet sig i takt med elevens udvikling.

12. Hvorfor har børnene i de første skoleår den samme klasselærer i rigtigt mange fag?

I et fællesskab, som er præget af ro, stabilitet og rytme, kan børn udvikle og udfolde sig sundt. For at være en pålidelig støtte til denne udvikling ledsager en Steinerlærer allerhelst sine elever igennem de fleste fag i 8 år. Derved får klasselæreren et indgående kendskab til sine elevers styrker og svagheder, og ud fra det kan han eller hun tilrettelægge en individuel undervisning. Desuden får eleverne mulighed for at opleve mange sider af deres lærer, når de oplever vedkommende undervise i mange forskellige fag.

Ofte oplever forældre og elever, at der kommer nye lærere til undervejs. Det svækker kontinuiteten, omvendt kan det give andre muligheder, når en ny lærer kommer og bidrager med nye øjne og aktiviteter ind i klasseværelset.
13. Går undervisningen i alle de kreative fag ikke ud over de basale fag som dansk og regning?

Kernefag som dansk og regning underviser klasselæreren i både i perioder (se nedenfor) og i fagtimer senere på dagen. Specielle faglærere varetager undervisningen i fremmedsprog, eurytmi, religion, musik og de mere kreative og håndværksmæssige fag. Da vi skal have plads til disse lidt atypiske fag i skemaet, har børnene på en Steinerskole typisk flere timer om ugen end i en almindelig folkeskole. Der går altså ikke dansk- eller regnetimer fra skemaet, fordi der også skal undervises i musik og håndarbejde.

Antallet af timer til undervisning i bl.a. dansk og regning er i øvrigt lovreguleret for alle skoler i Danmark.

14. Hvad forstår man ved periodeundervisning?

I de første 2 timer af en skoleformiddag behandler læreren et fag i perioder over flere uger. F.eks. har eleverne historie 2 timer hver dag i 3 uger, derefter matematik i 3 uger osv. På denne måde kan eleven leve sig intensivt ind i et stofområde.

15. Hvordan er overgangen fra Steinerskole til andre uddannelser?

Elever, der søger en gymnasial uddannelse efter 9. eller 10. klasse skal til optagelsesprøve i maj måned på det gymnasium, de søger ind på. Normalt kontakter skolen gymnasiet og laver en nærmere aftale. Alle skoler har studievejledere, der kan vejlede om optagelse, samordnet tilmelding, samt mulighed for ungdomsvejledning.

Andre uddannelsesinstitutioner, såsom efterskole, teknisk skole mv. kan ønske at se elevens vidnesbyrd som grundlag for optagelse. (se spørgsmål 6)

10.-12.klasse er alment dannende og studieforberedende med en læreplan der bedst sammenlignes med det almene gymnasium. Den er imidlertid ikke offentligt anerkendt eller tilskuds-, hhv. SU, berettiget.
Optagelse på videregående uddannelse, fx universitet, efter 12.klasse sker på dispensation og efter ansøgning i kvote 2b, evt. suppleret med 3-4 HF enkeltfagseksaminer. Det enkelte universitet fastsætter selv deres nærmere adgangskriterier, derfor må man forhøre sig om de præcise regler, dér, hvor man ønsker at søge ind.
16. Hvordan bliver elever i overskolen forberedt på arbejdslivet?

I hele overskoletiden bliver eleverne i alle fag undervist af faglærere. De håndværksmæssige og intellektuelle færdigheder, som eleverne tilegner sig igennem hele skoletiden, bliver fra 8. klasse suppleret med forskellige praktikophold: Landbrugs- og landmålingspraktik, erhvervs- og socialpraktik. Her får eleverne et uddannelsesgrundlag, som er tæt ved livet. Den egentlige mening med de forskellige slags praktik er ikke at afklare elevernes uddannelsesmæssige fremtid, men at give dem lejlighed til at afprøve sociale og personlige færdigheder i en reel arbejdssituation.

De skoler, som har 10.-12. klassetrin giver desuden ofte eleverne mulighed for praktikophold i forbindelse med store projekter, som f.eks. den afsluttende årsopgave i 11.-12. klasse.

17. Kommer forberedelse til eksamener på Steinerskoler ikke til kort, når der er så mange praktikophold, og tiden bliver brugt på at spille teater og arbejde håndværksmæssigt?

Det er en gammel tanke, at “hånden befordrer åndens arbejde”; den tilslutter vi os på Steinerskolerne. Det at arbejde praktisk gør ikke mennesker “dummere”. Desuden giver den brede vifte af fag den enkelte elev en god fornemmelse for egne evner og realistisk valg af videregående uddannelse. De tilbagemeldinger, vi får fra tidligere elever, tyder ikke på specielle vanskeligheder ved eksamensbordet.

Som kommende forældre på en Steinerskole må man være forberedt på et noget mere omfattende skema, end man normalt vil få præsenteret i en folkeskole. Vi lægger dog altid de fag, som fortrinsvis kræver intellektuel koncentration, i begyndelsen af dagen, hvor eleverne er mest friske. Som forældre skal man også være forberedt på at leve sig mere ind i sit barns skolegang, ikke mindst fordi den typisk vil være anderledes, end den man selv har haft. Det skulle også gerne være en motivation for jer som forældre: At “gå i skole igen”. Sammen med jeres barn.

18. Er der noget om, at Steinerpædagogik er mest til små børn, ikke til de store?

Steiners pædagogik følger barnets udvikling hele vejen. Den tager ligefrem udgangspunkt i barnets udvikling. Det er ikke et mål i sig selv at lære barnet så meget som muligt så hurtigt som muligt. Målet er snarere at læringen sker ved at understøtte barnets naturlige udvikling og skærpe dets nysgerrighed for siden at gribe denne, når barnet er parat til at lære.

På nogle skoler er der ressourcer og elevgrundlag til at have en overskole (9.-12. klasse), netop fordi Steiners pædagogik også er til unge mennesker. I overskolen skærpes bogligheden, her lægges vægten på det videnskabelige perspektiv, men undervisningsmetoderne er fortsat Steinerpædagogikkens: Fra iagttagelse af fænomenerne til fortolkning og vurdering. Nu bliver disse blot mere og mere selvstændige.

19. Hvad er eurytmi?

Eurytmi er en bevægelseskunst, der undervises i på Steinerskoler i alle klasser. Til forskel fra gymnastik, pantomime og dans, hvor bevægelserne kan formes fuldstændig frit, findes der i eurytmi for hver lyd og hver tone en mere bestemt bevægelse. I lyd-eurytmi udtrykker eleverne for eksempel, hvilke lyde der lever i et digt, og i tone-eurytmi, hvad der lever i toner, intervaller og rytmer i en musikalsk komposition.
20. Hvordan er Steinerskolers syn på brug af IT i undervisningen?

I Steinerskolen lægger vi vægt på, at børn bliver fortrolige med den fysiske verden omkring dem og lærer at udvikle skabende og sociale færdigheder her, før de møder den virtuelle verden. Derfor indgår computerundervisning først i de ældste klasser, hvor der arbejdes med aktuel soft- og hardware.

Vores grundlæggende holdning er, at vi finder det mere relevant at undervise i praktiske færdigheder, som man også kan bruge om 5 og 10 år, frem for undervisning i brug af soft- og hardware, der er forældet på 3 år. Vores erfaring er, at børnene nok skal få kontakt med det virtuelle univers; det behøver vi ikke lære dem. Vi lærer dem heller ikke brug af mobiltelefoner, selv om vi ved, at en mobiltelefon er et vigtigt redskab i den aktuelle sociale virkelighed.

Det, vi først og fremmest lærer eleverne, er at kommunikere respektfuldt – uanset om kommunikationen foregår ansigt til ansigt eller i medieret form.

På de fleste skoler er det ikke tilladt at have mobiltelefoner fremme på skolens område, heller ikke i frikvarterer eller efter skoletid. Denne regel skyldes, at vi vil opmuntre eleverne til at være til stede i nuét med de kammerater, de har omkring sig, frem for at fokusere på sociale kontakter, som de kan dyrke på andre tidspunkter.