Værdigrundlag

Det pædagogiske grundlag for undervisningen på Rudolf Steiner-Skolen har sit afsæt i antroposofien, som betyder visdom om mennesket. Rudolf Steiner (1861-1925) var grundlægger af antroposofien i begyndelsen af det 20. århundrede og beskrev selv sine tanker som en videnskab om det åndelige.

Rudolf Steiners videnskabelige tilgang til menneskets åndelighed var det, som formede grundlaget for hans pædagogik. I den betoner han vigtigheden af, at barnets udvikling og indlæring bliver stimuleret gennem en undervisning, der henvender sig til både hjerne, hjerte og vilje. Musik og kunstfag er derfor en lige så integreret del af pensum som sproglige og naturvidenskabelige fag.

Rudolf Steiner udformede sin pædagogik, den 12-årige enhedsskole, ud fra et meget bevidst hensyn til barnets forskellige udviklingstrin. (Dette er beskrevet trinvis under menuen ‘enhedsskole’.) Barnets oplevelse af verden gennemgår en række afgørende faser, som pædagogikken må have særlig opmærksomhed på, for at barnet kan føle sig både tryg og udfordret gennem hele sin skolegang. Herved skabes de optimale betingelser for at opbygge den indre harmoni og styrke, som gør barnet i stand til at udvikle sig til et moralsk menneske med ansvar for egne valg og handlinger. Et menneske der kan navigere frit i sine omgivelser.

Forestillingen om det frie menneske hænger tæt sammen med en åbenhed over for verden. På Steinerskolen bliver der derfor heller ikke undervist i antroposofi, da enhedsskolen hviler på en tanke om, at barnet skal rustes til selv at kunne finde sin vej i livet. Steinerskolen er således ikke udelukkende at betragte som en uddannelse, men derimod som en skole for menneskelig dannelse.

Elev1