Generelt

Fra en steiner pædagogisk synsvinkel stiller dette område af den moderne teknologi os overfor en dobbelt udfordring. Den ene er den almen anerkendte del, at lære og bruge computer på en sikker og effektiv måde, sådan at man kan drage nytte af dette mangfoldige hjælpemiddel. Den anden udfordring, som for det meste er stillet i skyggen af den første, er at kunne gennemskue mediet som et teknisk fænomen og forholde sig bevidst og kritisk til dets brug og værdi.

Entusiasmen for informationsteknologiens muligheder synes at degradere bøger og andre former for informationsformidling til noget gammeldags og umoderne. Nu er der ingen tvivl om, at de nye medier har sine fordele, at de er uovertrufne på sin måde, men bliver informationen bedre af at være letlæst, billedrigt, animeret og morsom? Der kan heller ikke være noget galt i, at informationer hentes fra en computer eller distribueres via højteknologiske medier, men man kan spørge sig om selve formidlingsvejen er så betydningsfuld, at skoler og familier må tage den nyeste teknologi i brug hurtigst muligt.

Mangel på information er ikke noget problem i dag, snarere er der mange som ønsker en begrænsning af informationsstrømmen. Steiner skolernes lærere, som andre lærere, oplever at det må være skolens opgave at lære eleverne at omgås information, at vurdere fakta. Hvad sætter os egentlig i stand til at vurdere fakta?  Forstår vi at trække det væsentlige frem og fortolke informationsstrømmen? Øver vi os på skolerne i at se, hvad som er væsentligt og hvad som er uvæsentligt? Har man den almen dannelse der behøves, for at kunne give informationsindholdet en mening, sætte det i relation til virkeligheden?

For der foreligger en væsentlig forskel mellem computer-simulerede oplevelser og den erfaring man kan hente i virkelighedens verden, der hvor man mærker tingene på kroppen. Det kan med fuld ret også hævdes, at der er en principiel forskel mellem umiddelbar menneskelig kontakt, som det finder sted i en samtale eller i et “gammeldags” klasseværelse, og så en elektrisk eller elektronisk formidlet information. For børn og unge som er i færd med at udvikle sine evner og sit forhold til den verden de skal leve i, er disse forskelle helt afgørende. Enhver tidsmæssig pædagogik må forholde sig til disse spørgsmål. I steinerpædagogikken tager man som regel et bevidst valg angående, hvilket klassetrin man indfører IT-formidlet information.

Opfattelsen af at computere kun er et værktøj på linje med hammer, sav og vaskemaskine dækker kun en del af virkeligheden. Det er let at iagttage, at for børn og unge i en læringssituation har mediet som sådan en påvirkningskraft. Og man må tage det alvorligt, at det er dybt forankret i menneskelige behov, at ville gennemskue tingene, ikke kun at bruge maskinen, men også forstå, hvordan den virkelig fungere.

Naturligvis er en computer lige så logisk i sin opbygning som enhver anden mekanisk maskine. Men for os almindelige brugere er dette ikke muligt at opleve, idet vi står på en tærskel mellem oplevelse og forståelse. Og før vi forstår maskinen, er vi fremmedgjorte i forhold til dens teknologi. For læreren kan det derfor ikke være nok, bare at se på computeren som et traditionelt værktøj: vi må formidle grundlæggende forståelse af dens teknologi, ligesom de fleste af os efterhånden har fået en grundlæggende forståelse af, hvorfor en bil kan kører frem ad.

Uden indsigt havner den enkelte af os i en af to holdninger til computerteknikken: enten en ukritisk fascination eller en usikkerhed som kan nærme sig angst. Hvis vi ikke formidler en vis grundforståelse af informationsteknologien i skolerne, så vil følelsen af fremmedgjorthed øges, med samfundsmæssige følger som vi i dag er ude af stand til at forudse i detaljer. Og den almindelige brugere står i fare for at komme i et afhængighedsforhold til eksperterne på området.